Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 

Stakkels oppostion

Bjarne Laustsen (BL) langer i Nordjyske den 17. maj endnu engang ud efter regeringen. BL har i læserbrev efter læserbrev forsøgt at forklare læserne, at den stigende arbejdsløshed i Nordjylland er regeringens skyld – skønt BL udmærket ved at den stigende arbejdsløshed i Nordjylland primært skyldes mistede arbejdspladser på Danyard, Eternitfabrikken, Danish Crown og Flextronics, hvilket intet har med regeringens politik at gøre. Faktisk begyndte arbejdsløsheden at stige mens Socialdemokratiet sad i regering.

Socialdemokratiet har længe set arbejdsløshed som den vigtigste vej tilbage til regeringstaburetterne. BL har da også bag sine sure bemærkninger haft svært ved at skjule sin glæde over stigningen i den nordjyske ledighed – det har rigtigt været vand på den socialdemokratiske mølle.

Men så skete katastrofen! Alle tal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden i 2004 er begyndt at falde måned for måned.

Men ikke nok med det: Regeringen kom oven i købet med en forårspakke der skaber 22.000 nye arbejdspladser i Danmark. Det er tilsyneladende en bitter pille at sluge for BL – og i Nordjyske den 17. maj tager han sig den frihed, at sige at forårspakken er at bruge ”penge på næsten ingenting”. Det er muligt BL er ligeglad med om der skabes 22.000 arbejdspladser i Danmark – men for 22.000 danskere er der ikke tale om at bruge ”penge på næsten ingenting”.

Når nu den socialdemokratiske ulykke er sket – og beskæftigelsen stiger – hvad gør man så? Jo, man forfalder som BL til at rase over at indbetalt SP bidrag skal betales tilbage til skatteyderne. Det er muligt, at der skal bruges nogle frimærker på at sende pengene tilbage – men som et led i planen om at få 22.000 mennesker i arbejde er forbruget af nogle frimærker vel til at acceptere?

Regeringen har nu fjernet SP-bidraget på 1% i 2004 og 2005. Men hvad er det egentligt Socialdemokratiet vil med SP-ordningen? Jo, Lykketoft vil ikke bare fastholde bidraget, men fordoble det. Kommer Socialdemokratiet til magten kan vi altså forvente en skattestigning på 2% alene på SP-bidraget – hvilket vil koste 10.000 arbejdspladser i Danmark.

Socialdemokratiet må acceptere at arbejdsløsheden falder – og så må vi andre acceptere at blive angrebet på brugen af nogle frimærker.

Nordjyske Stifttidende, 20. maj 2004